For optagelse på ventelisten opkræves et ventelistegebyr på 200 kr. Gebyret refunderes ikke ved fortrydelse eller ved bortfald af plads på ventelisten, men modregnes i den første kontingentopkrævning ved optagelse. Der opkræves ikke løbende kontingent for at stå på ventelisten.
Medlemskabet er personligt, og man skal være fyldt 18 år for at kunne blive medlem. Klubbens faciliteter må udelukkende benyttes af medlemmer. Omklædningsrum med toiletter og brusere deles med Aabenraa Sejl Club.
Det årlige kontingent udgør p.t. 400 kr. Herudover betales et depositum på 200 kr. for en nøglebrik til saunaen. Depositummet tilbagebetales ved udmeldelse, når nøglebrikken returneres.
Kontingentperioden løber fra 1. oktober til 30. september det efterfølgende år. Ved optagelse efter 1. marts opkræves kun halvt kontingent for den igangværende vinterbadesæson.
Ventelisten administreres efter anciennitet, og der skelnes ikke mellem køn.
Du vil blive kontaktet, når der bliver en ledig plads. Der indkaldes til informationsmøde(r) med mødepligt, hvor bestyrelsen gennemgår regler og vilkår for medlemskabet.
Tilmelding til ventelisten sker via linket ↗️ på siden.
Ventelistegebyret på 200 kr. opkræves som en straksbetaling. Når betalingen er gennemført, er din plads på ventelisten sikret.
extra linjer